onsdag, januar 11, 2006

Fribrydningens Verden

"Det specielle ved en offentlig brydekamp, det er at den er et umådeholdent skuespil. Man møder i den en emfase, der sikkert har været karakteristisk for antikkens teater. Og i øvrigt er en sådan brydekamp også et slags friluftskuespil, for det væsentlige ved et cirkus eller en arena, det er ikke den åbne himmel som sådan (der kun i forbindelse med mondæne parties har en vi romantisk værdi), men derimod det grelle og lodret faldende lys. Selv når en brydekamp afvikles i en af de mest snuskede parisiske sportshaller, er den naturbeslægtet med det store solbestrålede skue: det græske teater og tyrefægtningen. Her som der fremkalder det uforbholdne lysvæld en ligeså uforbeholdent ophidset stemning."






"Når dramaets helt eller skurk, manden der for få øjeblikke siden sås grebet af et moralsk raseri, så han forstørredes til et slags metafysisk tegn, forlader sportshallen, fredelig og anonym, med en lille kuffert i hånden og sin kone under armen, er det ikke længere muligt at betvivle, at fribrydning besidder den forvandlende kraft, der ellers er særegne for skuespillet og kulten."